Hvad betyder adgangskvotient?
Når man taler om optagelse på bacheloruddannelser, støder man ofte på begrebet "adgangskvotient". Men hvad betyder det egentlig? I denne artikel vil vi forklare, hvad en adgangskvotient er, hvordan den beregnes, og hvad den betyder for dine muligheder for at blive optaget på din drømmeuddannelse.
Hvad er en adgangskvotient?
Adgangskvotienten er den karakter, som den sidste optagne ansøger har i gennemsnit på en bestemt uddannelse et bestemt år. Det vil sige, at det er den laveste gennemsnitskarakter, som har givet adgang til en uddannelse.
Adgangskvotient forklaret
Lad os sige, at der er en uddannelse med plads til 5 studerende. Og der er ti, der gerne vil læse den her uddannelse, og derfor søger de den.
Ansøgeren med det højeste gennemsnit har 10,4. De næste har:
Derefter følger en ansøger med 9,2 og så har resten lavere gennemsnit. Da der kun er 5 studiepladser, og 9,3 er det femtehøjeste karaktergennemsnit, bliver adgangskvotienten 9,3 det år.
Eksempler på adgangskvotienter
For at illustrere, hvordan adgangskvotienter kan variere mellem forskellige uddannelser, kan vi se på nogle eksempler fra 2023:
- International Business på CBS: 11,4
- Psykologi på KU: 11
- Odontologi på AU: 10,2
Men der findes også flere uddannelser, der ikke har nogen adgangskvotient et bestemt år. På Biologi på SDU havde man i 2023 67 studiepladser, og der var færre end 67 personer, der levede op til adgangskravene, der søgte uddannelsen. Derfor blev alle optaget, og der var ingen adgangskvotient.
Det samme skete for Engelsk på Københavns Universitet i 2023, men i 2021 skulle man have 6,3 i gennemsnit for at blive optaget.
Hvis du er nervøs for, om dit gennemsnit er højt nok, kan du læse mere om, hvor højt dit gennemsnit skal være for at komme ind på din drømmeuddannelse her.
Hvordan beregnes adgangskvotienten?
Adgangskvotienten beregnes ud fra ansøgernes gennemsnitlige karakterer fra deres adgangsgivende eksaminer. Jo flere ansøgere der er med høje karakterer, desto højere bliver adgangskvotienten. Hvis der er lavere karakterer, vil adgangskvotienten være lavere.
Antallet af studiepladser påvirker adgangskvotienten
Derudover kan adgangskvotienten påvirkes af antallet af tilgængelige studiepladser. Hvis en uddannelse reducerer eller øger antallet af pladser, kan det også ændre adgangskvotienten.
Hvis der kommer flere studiepladser, vil adgangkvotient typisk falde. Den vil dog typisk stige, hvis der kommer færre studiepladser på en bestemt uddannelse.
Uddannelser i store byer har ofte højere adgangskvotienter
Adgangskvotienter kan også variere afhængigt af uddannelsesstedets geografiske placering. Uddannelser i større byer eller populære studiebyer har ofte højere adgangskvotienter på grund af højere ansøgertal.
Du kan læse mere om, hvor man kan tage en bacheloruddannelse her.
Eksempel: Adgangskvotienten for psykologi på KU i 2024
Hvis vi kigger på adgangkvotienten for psykologi på Københavns Universitet i 2024, så er princippet det samme som i eksemplet ovenfor.
I 2024 på psykologi på KU var der 280 studiepladser. Det vil sige, at der er 280 personer, der kan blive optaget på uddannelsen det år. 20% af de pladser bliver givet til kvote 2-ansøgere. Det vil sige, at der er 224 pladser i kvote 1, og adgangskvotienten er kun relevant i kvote 1.
Der var 3.188 ansøgninger til psykologi i 2024 i alt, som skal konkurrere om den 280 pladser.
| Psykologi på KU | |
|---|---|
| Studiepladser | 280 (224 til kvote 1) |
| Antal ansøgninger | 3.188 |
| Adgangskvotient | 11,1 |
Det betyder, at KU gennemgik listen af ansøgninger til psykologi, og fandt de 224 ud af 3.188 med højest gennemsnit, og tilbød dem en studieplads.
Psykologi har en meget høj adgangskvotient
Det betyder jo, at kun 8,78% af ansøgerne til psykologi fik tilbudt en studieplads på KU. Adgangskvotienten på psykologi på andre universiteter var en lille smule lavere. F.eks. var den "kun" 10,7 på Aarhus Universitets og Syddansk Universitet.
Det er dog stadig meget høje karatergennemsnit, og derfor kan det være relevant at spørge, hvor højt skal min gennemsnit være for at komme ind på min drømmeuddannelse?
Hvorfor er adgangskvotienten vigtig?
Adgangskvotienten er vigtig, fordi den giver en indikation af, hvor svært det er at komme ind på en bestemt uddannelse. Den hjælper ansøgere med at vurdere deres chancer for optagelse og kan være en afgørende faktor i valg af uddannelse.
Selvom man aldrig kan vide, hvad adgangskvotienten bliver på for en uddannelse, kan du godt få en fornemmelse af, hvilket karaktergennemsnit det kræver, før du bliver optaget. Hvis du gerne vil søge en uddannelse, der har haft høje adgangskvotienter de sidste mange år, så er der også en god chance for, at den bliver høj i år.
En adgangskvotient er ikke et adgangskrav
En adgangskvotient er ikke et adgangskrav. Adgangskvotienten viser, hvor højt et karaktergennemsnit ansøgere ved en tidligere optagelsesrunde mindst skulle have for at blive optaget på en given uddannelse. Det er altså en historisk reference, der kan give en indikation af, hvor svært det kan være at komme ind på en bestemt uddannelse.
Et adgangskrav er et specifikt krav, du skal opfylde. F.eks. at du skal have Matematik på minimum A-niveau. Hvis du har et gennemsnit, der er meget højere end adgangskvotienten, kan du alligevel ikke komme ind på en uddannelse, hvis du ikke opfylder adgangskravene til uddannelsen.
Hvis du ikke bryder dig om matematik, kan du se listen over alle uddannelser, der ikke kræver matematik lige her.
Forholdet mellem adgangskvotient og adgangskrav kan være lidt kompliceret at forstå. For at få en dybere forståelse af forskellen mellem adgangskvotient og adgangskrav, kan du læse vores artikel her.
Adgangskvotient siger noget om uddannelsens popularitet
Adgangskvotienten er et nyttigt værktøj til at forstå konkurrencepresset på forskellige uddannelser. Selvom det ikke er et adgangskrav, kan det give dig en idé om, hvad der kræves for at blive optaget. Husk at bruge vores adgangskravsfilter for at få et overblik over dine muligheder.
Derfor skal du også huske, at bare fordi en uddannelse har en høj adgangskvotient, så er den ikke bedre end andre. Den er bare mere populær. Og måske den mest populære uddannelse ikke er den rigtige for dig?
Det er også værd at bemærke, at adgangskvotienter kan variere inden for forskellige fagområder. Uddannelser inden for sundhedsvidenskab, jura og økonomi har ofte højere adgangskvotienter sammenlignet med humanistiske eller kunstneriske uddannelser. Dette skyldes ofte forskelle i efterspørgsel og jobudsigter inden for de forskellige felter.
Ofte stillede spørgsmål om adgangskvotient
Hvordan finder jeg adgangskvotienten for en bestemt uddannelse?
Du kan finde adgangskvotienten på uddannelsesstedets hjemmeside eller via Uddannelsesguiden. Men husk, at du ikke kan finde adgangskvotienten for det kommende år nogen steder. Den er der nemlig ingen, der kender på forhånd.
Adgangskvotienten for en bestemt uddannelse offentliggøres normalt i forbindelse med optagelsesrunderne, og den kan variere fra år til år. For at få et overblik over tidligere års adgangskvotienter kan du besøge Uddannelsesguiden eller de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.
Kan adgangskvotienten ændre sig fra år til år?
Hvad gør jeg, hvis min gennemsnitskarakter er lavere end adgangskvotienten?
Start med at undersøge mulighederne for kvote 2-optag. Ellers find lignende uddannelser, du kunne være interesseret i, som ikke har en lige så høj adgangskvotient.
Der findes også mulighed for at tage suppleringskurser for at forbedre dine karakterer i specifikke fag.
En anden mulighed er at søge optagelse på en anden uddannelsesinstitution. Det kan være, at adgangskvotienten er lavere på et af de andre universiteter?
Tips til at forbedre dine chancer for optagelse
Hvis du er bekymret for, at din gennemsnitskarakter ikke er høj nok til at blive optaget på din ønskede uddannelse, er der flere ting, du kan gøre for at forbedre dine chancer:
- Overvej alternative adgangsveje: Mange uddannelser tilbyder kvote 2, hvor andre kvalifikationer end karakterer vægtes.
- Søg bredt: Søg ind på flere uddannelser for at øge dine muligheder.
- Suppleringskurser: Tag kurser for at forbedre dine karakterer i specifikke fag.
- Relevant erfaring: Få erfaring inden for det felt, du ønsker at studere, gennem frivilligt arbejde, praktik eller deltidsjob.
- Motiverede ansøgninger: Skriv en stærk motiveret ansøgning, der viser din passion og engagement for uddannelsen.
- Du skal dog være opmærksom på, at nogle universiteter som f.eks. KU har indført en Kvote 2-prøve, og derfor skal du ikke længere skrive motiverede ansøgninger til KU.
- Forbered dig til optagelsesprøver: Hvis uddannelsen har en optagelsesprøve, så sørg for at forberede dig grundigt.
- Forbered dig godt til eksamener: Højere karakterer forbedrer dine chancer.
Yderligere ressourcer og værktøjer
For mere information om adgangskrav og adgangskvotienter, kan du deltage i åbent hus-arrangementer på forskellige uddannelsesinstitutioner for at få en bedre forståelse af, hvad der kræves for at blive optaget, og hvad uddannelserne tilbyder. Dette giver dig mulighed for at stille spørgsmål direkte til studievejledere og nuværende studerende.
Du kan selvfølgelig også altid ringe til studievejlederne på universiteterne, som helt sikkert kan hjælpe dig.
Nogle uddannelser tilbyder også Studerende for en dag, hvor du kan følge en nuværende studerende rundt på en uddannelse, du er interesseret i. Måske den nuværende studerende kan fortælle dig noget om, hvordan hun kom ind på studiet?
Har du allerede søgt ind i 2024?
Hvis du allerede har søgt en bacheloruddannelse i år, så venter du sikkert spændt på at få svar. Hvis du er nysgerrig på, hvornår du får svar på din ansøgning i 2024, kan du læse om det her.
Afsluttende bemærkninger
At forstå adgangskvotienter er afgørende for at navigere i optagelsesprocessen til videregående uddannelser. Ved at være informeret og forberedt kan du øge dine chancer for at blive optaget på din ønskede uddannelse. Husk, at selvom adgangskvotienten kan virke skræmmende, er det blot en af mange faktorer, der spiller ind i optagelsesbeslutningen. Gør dit bedste, og vær åben for alternative veje til at nå dine uddannelsesmål.