Hvad er forskellen på en adgangskvotient og adgangskrav?

Når man søger ind på en videregående uddannelse i Danmark, støder man ofte på begreberne adgangskvotient og adgangskrav. Men hvad betyder de, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? I denne artikel vil vi forklare forskellen og bruge Statskundskab på Københavns Universitet som et eksempel.

Hvad er en adgangskvotient?

Adgangskvotienten er det gennemsnit af karakterer, der kræves for at blive optaget på en given uddannelse. Denne kvotient varierer fra år til år afhængigt af antallet af ansøgere og deres karaktergennemsnit. Adgangskvotienten er således en dynamisk størrelse, som afspejler konkurrenceintensiteten for den pågældende uddannelse.

For eksempel var adgangskvotienten for Statskundskab på Københavns Universitet i de seneste år som følger:

  • 2023: 10,5
  • 2022: 10,2
  • 2021: 10,3

Som du kan se, så svinger adgangskvotienten år for år. Den kan både stige og falde.

Du kan læse meget meget om, hvad en adgangskvotient er her.

Hvad er adgangskrav?

Adgangskravene er de specifikke fag og karakterer, som ansøgere skal have bestået for at være berettiget til optagelse på en uddannelse. Disse krav er faste og defineres af det enkelte universitet eller uddannelsesinstitution. For at søge ind på Statskundskab på Københavns Universitet skal du opfylde følgende adgangskrav:

  • En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit eller en adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
  • Bestået følgende fag:
    • Dansk A
    • Engelsk B
    • Matematik B
    • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Hvordan hænger adgangskvotient og adgangskrav sammen?

Adgangskvotienten og adgangskravene spiller begge en rolle i optagelsesprocessen, men de fungerer på forskellige måder. Adgangskravene er de minimumskrav, du skal opfylde for overhovedet at være berettiget til at søge ind på en uddannelse. Adgangskvotienten bestemmer derimod, om du faktisk får en plads på uddannelsen, baseret på konkurrence blandt ansøgerne.

Det betyder, at selvom du opfylder adgangskravene, er det ikke garanteret, at du bliver optaget, hvis dit gennemsnit ikke er højt nok til at matche eller overgå adgangskvotienten det pågældende år.

Prøv adgangskravsfilter

Sammenhængen mellem adgangskrav og adgangkvotient

For at forstå sammenhængen mellem adgangskrav og adgangskvotient, kan vi forestille os, at der er en gruppe ansøgere til en uddannelse. Hver ansøger har taget forskellige fag i gymnasiet og er endt med forskellige karaktergennemsnit.

I første omgang vurderer universitetet, om ansøgeren lever op til adgangkravene. Altså har ved kommende de rette fag på de rette niveauer. Hvis det ikke er tilfældet sorteres de fra.

>Når alle ansøgerne, der ikke lever op til adgangskravene er sorteret fra, ser man på hvor mange der er tilbage. Hvis der er flere ansøgere tilbage end der er studieplads - altså antallet af pladser til studerende på uddannelsen - infører man en adgangskvotient.

Derefter fylder man pladserne på uddannelsen, hvor man starter med den ansøger, der har det højeste gennemsnit. Derefter kommer den med det næsthøjeste gennemsnit ind osv.

Når alle pladserne er fyldt, vil karaktergennemsnitet for den sidste person, der fik tilbudt en plads, være årets adgangskvotient.

Infografik, der forklarer begreberne adgangskvotient og adgangskrav. Grafikken viser, at der er en gruppe ansøgere til en bestemt uddannelse, der har forskellige karakterer. Derefter vurderes det hvem af ansøgerne, der opfylder adgangskravene. Hvis der er flere, der opfylder adgangskravene end studiepladser, så kommer der er en adgangskvotient på. De ansøgere, der har et gennemsnit over adgangskvotienten, ender med at komme ind på uddannelsen.

Her kan du se et grafik, der viser hvordan processen er og dermed sammenhængen mellem adgangskrav og adgangskvotient.

Et eksempel på hvordan adgangskrav og adgangkvotient kan virke sammen

Lad os sige, at du gerne vil søge optagelse på Medicin på Københavns Universitet. Det første vi skal se på er, om du opfylder adgangskravene.

Medicins adgangskrav er:

  • En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
    • eller en adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve. (Men kvote 2 forholder vi os til en anden gang)
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • En af følgende kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
    • Fysik B og Bioteknologi A
    • Kemi B og Geovidenskab A
    • Kemi B, Biologi A og Fysik C

Opfylder du adgangskravene?

Lad os sige, at du har et gennemsnit på 9,2 og har fagene Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B og Kemi B. Dermed opfylder du adgangskravene til medicin på Københavns Univeristet.

Medicin er en meget populær uddannelse

Men hvis du søgte i 2023, ville du være én af 3.299 ansøgere til Medicin det år. Og der er kun 648 studiepladser. Derfor er der flere ansøgere end pladser, og der bliver introduceret en adgangskvotient.

Kan du komme ind på medicin?

Nu starter Københavns Univeristet med at fylde pladserne på medicin med den ansøger, der har det højeste gennemsnit. Derefter får ansøgeren med det næsthøjest gennemsnit en studieplads. Dernæst den med det tredjehøjeste gennemsnit osv.

På den måde bliver alle 648 studiepladser på medicin fyldt. Og det 648. højeste gennemsnit var 10,4. I det her eksempel har vi 9,2 i gennemsnit, og dermed vil vi ikke få tilbudt en studieplads i år.

Læs flere blogindlæg Prøv adgangskravsfilter

Planlæg din vej til din drømmeuddannelse

For at navigere i optagelsesprocessen til videregående uddannelser er det vigtigt at forstå både adgangskrav og adgangskvotienter. Ved at have styr på disse begreber kan du bedre planlægge din gymnasieuddannelse og optimere dine chancer for at blive optaget på din drømmeuddannelse. Husk at bruge vores adgangskravsfilter for at få et hurtigt overblik over dine muligheder baseret på dine gymnasiefag og niveauer.