Hvor højt skal mit gennemsnit være?

Når du søger ind på en videregående uddannelse, spiller dit gennemsnit en vigtig rolle i optagelsesprocessen. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser på en bestemt uddannelse, kommer der nemlig en adgangkvotient på til at beslutte hvem, der skal have pladserne. Det vil være dem med det højeste karatergennemsnit, der får pladserne på uddannelsen.

I denne artikel vil vi forklare lidt om adgangskvotienter og komme med et bud på, hvor højt et gennemsnit, du skal bruge, for at komme ind på forskellige uddannelser.

Hvad er en adgangskvotient?

Lad os starte med at forklare hvad en adgangskvotient er.

Adgangskvotienten er det gennemsnit af karakterer, som kræves for at blive optaget på en uddannelse et bestemt år. Den beregnes ud fra karaktergennemsnittet af de ansøgere, der blev optaget det foregående år. Adgangskvotienten kan variere fra år til år afhængigt af antallet af ansøgere og deres karakterer.

Hvor højt skal dit gennemsnit så være?

Nu ved vi, at adgangskvotienten er det laveste gennemsnit en ansøger, der blev optaget, havde et bestemt år.

Der findes nogle meget populære uddannelser som psykologi eller international business, som krævede et gennemsnit på over 11 i 2023. Men det er meget få uddannelser, der kræver så højt et gennemsnit.

Lad os se på, hvor mange uddannelser du kan komme ind på med forskellige karaktergennemsnit, hvis du opfylder adgangskravene.

* Disse tal stammer fra KOT 2023. Husk, at adgangskvotienten ændrer sig fra år til år. Der er kun uddannelser fra AU, AAU, CBS, DTU, ITU, KU, RUC og SDU i denne opgørelse.

Som du kan se, blev der oprettet ca. 400 uddannelser på universiteterne i 2023, og hvis du havde et karaktergennemsnit på 6 eller derover, kunne du komme ind på flere end halvdelen af de uddannelser, hvis vi kun forholder os til adgangskvotienter.

Husk, at der kan være adgangskrav der handler om karakterer

Der er nogle uddannelser, der har et adgangskrav (og altså ikke adgangskvotient), der handler om karakterer. Du kan læse om forskellen på adgangskrav og adgangkvotienter her.

Det kan for eksempel være, at du skal have fået minimum 7 i Matematik A eller andre fag. Derudover har nogle universiteter også et generelt adgangskrav om karaktergennemsnit.

Københavns Universitet har f.eks. et adgangskrav om, at du skal have minimum 6 i gennemsnit. Det vil sige, at selvom der var "alle optaget" på en KU uddannelse i 2023, så kunne du ikke komme ind, hvis du havde et karaktergennemsnit på 5,9 eller derunder.

Hvilke uddannelser kan jeg komme ind på, hvis mit snit er på 8?

Hvis du har et gennemsnit på 8 eller over, kunne du komme ind på 318 universitetsuddannelser i 2023. Og det er jo ikke så få.

Men for at tage nogle eksempler, kunne du komme ind på de her uddannelse i 2023:

• Biologi (AU)
• Europæisk etnologi (KU)
• Farmaci (KU)
• Idræt (KU)
• Japanstudier (AU)
• Jura (SDU)
• Kommunikation og it (KU)
• Matematik-økonomi (KU)
• Samfundsfag (AU)
• Og mange flere

Som du kan se, er der mange (også populære) uddannelser, der ikke kræver meget høje karaktergennemsnit.

En høj adgangskvotient er ikke lig med en god eller svær uddannelse

Mange tror, at uddannelser med høje adgangskvotienter er bedre end de uddannelser, der har lave adgangskvotienter. Det er ikke rigtigt. Det er heller ikke rigtigt, at de uddannelser med høje adgangskvotienter er sværere end dem med lave.

Som vi har lært i det her blogindlæg, så er en høj adgangskvotient kun resultatet af flere ansøgere end studiepladser, der har høje karaktergennemsnit. Så mest af alt siger adgangskvotienten noget om hvor populær en uddannelse er.

Du skal huske, at den mest populære uddannelser måske ikke er den rigtige uddannelser for dig. I sidste ende skal du bruge tre år (måske endda fem, hvis du tager en kandidat) på en universitetsuddannelse, og derfor er det vigtigt, at du finder en uddannelse, du synes er spændende for dig. Ikke en alle andre synes er spændende.

Jeg vil gerne "bruge mit snit"

Hvis du har fået et højt karaktergennemsnit, er det selvfølgelig rigtig flot. Og det er helt naturligt, at du tænker, at du gerne vil bruge det til noget. Men det er måske bedre at tænke, at du har mange muligheder, når du har arbejdet for et højt gennemsnit. Og det ville være synd, hvis du kun overvejede at søge de uddannelser, du kan se har haft høje adgangskvotienter tidligere.

Som sagt, så er en høj adgangskvotient kun et resultat af, at der mange ansøgere til få studiepladser. Uddannelser med høje adgangskvotienter er altså ikke bedre eller sværere end andre.

Derfor er det vigtigt, at du finder en uddannelse, du synes er spændende. Og hvis adgangskvotienten bliver væsentligt lavere end dit karaktergennemsnit, så er det jo bare fint. Det vigtigste er, at du finder en uddannelse, du bliver glad for, og det behøver jo ikke være den uddannelse, der mange andre der søger.

Få et overblik over dine muligheder

Dit karaktergennemsnit spiller en afgørende rolle i din mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse. Ved at forstå adgangskvotienterne og hvordan de beregnes, kan du bedre forberede dig og forbedre dine chancer for at blive optaget på din drømmeuddannelse. Brug vores adgangskravsfilter for at få et overblik over, hvilke uddannelser du kan søge med dine fag.

Som du kan se, behøver man ikke have et ret højt gennemsnit, før man har rigtig mange muligheder for at finde et studie, der passer dig.